Om mig

Styrke, funktionalitet og velvære!

Hej, jeg hedder Martin.

Til daglig læser jeg til fysioterapeut på VIA University College, Aarhus N. Uddannelsen giver mig en stærk forståelse for både krop og psyke – det hele menneske, hvilket jeg lægger stor vægt på at have for øje i forbindelse med træning.

Interesse for træning
Min interesse for træning stammer fra mine mange år som basketball spiller. Under min tid med sporten ledte jeg nemlig altid efter en måde at optimere min fysiske præstation gennem træning.

Den store drengedrøm var altid at komme til USA for at spille basketball og studere på et college. Denne fik jeg lov at udleve fra 2011 til 2014. Med min store interesse for træning faldt det mig naturligt at læse en Bachelor i Idræt med sidefag i Psykologi, mens jeg dyrkede min sport på højt plan.

CrossFit
Under min tid i USA fandt jeg CrossFit som effektiv måde at træne på, der med sin alsidighed var et lækkert, friskt pust til min træning. Efter at have opnået mit store mål med basketball blev det til mindre og mindre af sporten, men samtidig fandt jeg nye mål med CrossFit!

Udover selv at dyrke CrossFit, elsker jeg også at lære fra mig, og undervise andre i det. Ved siden af studierne arbejder jeg som træner hos Aarhus CrossFit. Det motiverer mig at hjælpe andre frem til de resultater, de ønsker at få ud af deres træning.

Over tid har jeg dog erfaret, at CrossFit ikke er målet i sig selv. Men et af flere midler mod større mål – nemlig styrke, funktionalitet og velvære!

Styrke, funktionalitet og velvære
At have styrke, funktionalitet og velvære giver dig mere overskud, hvilket du får ud af at træne med mig! Uanset om det handler om din sport eller hverdag.

Som personlig træner og underviser har jeg trænet alle slags mennesker – fra elite-atleter til nybegyndere. Derudover arbejder jeg altid på at forbedre min egen kunnen og viden, så jeg på bedst mulig vis kan hjælpe lige netop DIG.

Jeg glæder mig til at træne med dig!

Min baggrund

Uddannelse
- Professionsbachelor i Fysioterapi, VIA U.C., Aarhus N (2017-)
- Bachelor i Idræt, sidefag i Psykologi, Tusculum College, USA (2011-2014)

Erfaring
- Underviser, DGI Gymnastik & Fitness (2016-)
- CrossFit træner og programlægger, Aarhus CrossFit (2014-)
- Fysisk træner praktikant, Tusculum College Basketball Herrer (2014)
- Underviser, DGI Basketball (2007-)

Kurser
- Dan Johns Movement Matrix - kursus i instruktionsteknik af kettlebell-øvelser: KB Swing, Goblet Squat, Turkish Get-up og Windmill (Mar, 2018)
- Certificeret Programlægnings Specialist, NSPA (Juli, 2017)
- Moderne Smertevidenskab - kursus i smertefysiologi, kommunikation og patientrettet smerteundervisning ved fysioterapeut Jess Hasselby Nielsen og Jacob Beermann (Apr, 2017)
- CrossFit Level 2 Træner (Mar, 2016) 
- DGI's 40-timers Fitnessuddannelse (Jun, 2015)
- CrossFit Level 1 Træner (Dec, 2013)